|   Print   |  
Indkøbskurv
Indkøbskurv
0 varer
Til ialt 0,00 DKK

SA er mere end bare ”made in Denmark”:

   
     

globalt udviklingsteam bag teknologierne

 
Teknologierne i SA højttalere er udviklet af virksomheder fra hele verden, der er førende på forskellige områder. Udviklingsmetoden er både modig og visionær, men skaber bedre produkter til glæde for de mennesker, der har valgt at leve med vores produkter. 
 
I begyndelsen af sidste århundrede opstod industrialiseringen og skabte produkter, som kunne erhverves af almindelige mennesker, og ikke bare de højere sociale klasser. Virksomheder satte en særlig ære i at producere alting selv, men i dag er tankegangen forældet, for industrialiseringen er overtaget af videnssamfundet, og den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det ikke giver mening at producere alt under samme tag. Hos SA begyndte denne fremtid for længe siden.
 

verdens bedste udviklere

 
Enhver højttaler fra SA begynder med vores egen ambition om at begejstre flere mennesker med bedre lyd. Alle vores højttalere samles på vores egen fabrik i Danmark og godkendes af medarbejdere, der sætter deres signatur på hvert enkelt produkt. Men udviklingen og produktionen af de avancerede akustiske, mekaniske og elektroniske enkeltdele foregår hos specialvirksomheder der er førende i verden, og som befinder sig i USA, Europa eller Fjernøsten. SA er muligvis det eneste højttalermærke, der har taget globaliseringen til sig på en så ambitiøs måde.
 
 
SA står bag enhver teknologi i vores produkter. Der findes ingen højttalere der minder om vores. Udviklerne bag alverdens studiehøjttalere, der har skabt lyden på hovedparten af din musiksamling, har også en andel i lyden af SA. Virksomhederne der står bag lyden på de fleste af verdens filmproduktioner, laver også udvikling for SA. Mennesker, der står bag nogle af verdens mest avancerede højttalere, laver projekter for os. Selv kablerne inde i højttalerne – eller stikkene bagpå – er fremstillet af virksomheder, der ikke laver andet. En af verdens ældste rådgivervirksomheder indenfor højttalere, der blev grundlagt i 1926, og som bærer en stor del af æren for at der findes højttalere i denne verden, er med i udviklingsprojekter for SA.

System Audio A/S er ikke en virksomhed, der “lukker om sig selv”, i et forældet billede af verden omkring os. Vi er konstant på jagt efter ny viden, der giver bedre oplevelser.

 

de bedste højttalere til dit hjem

 
At skabe de bedste højttalere til private hjem involverer nogle specialiserede opgaver, som ikke kan løses af en virksomhed alene.

Alligevel er SA et af de eneste højttalermærker, der tør bryde med et gammeldags princip om at en fabrik skal fremstille alting selv.

Vi vil hellere begejstre flere mennesker med bedre lyd.